Agility Instruktør.

Jeg hedder Maj-Brit Crone Høg

Bor sammen med min familie – mand, 2 drenge og 3 hunde (2 mellempudler og 1 sheltie).Maj-Brit Crone Høg - Agility Instruktør - Jeanettes Hundeskole
Jeg har været i agility verdenen siden 1989, blev uddannet instruktør i 1995 og dommer i 2000.

Jeg har været på det danske agility landshold fra 1993 – 2004, repræsenteret Danmark til NM, EM og VM.

Jeg har vundet NM guld individuelt og hold, og vundet VM Sølv individuelt og VM holdguld.

Siden 2005 har jeg været Landsholdleder, som har været en spændende opgave.

Holder meget af at være dommer i agility, og er ude og dømme ca. 25-30 dage om året i Danmark, Norge og Sverige.

Jeg har været med mange år og synes det er spændende at se udviklingen – handling, teknik, samarbejde og fart. Synes det er dejligt at der er så mange forskellige racer der løber agility. Agility er for alle hunde, det vigtigste er at både hund og fører synes det er sjovt.
Jeg glæder mig meget til at komme ud og undervise Jer i denne skønne og sjove hundesport. I agility skal hunden spring, løbe igennem tunneller, lave slalom og balancere osv.
Det er vigtigt at I medbringer legetøj, guffer samt masser af godt humør.
Glæder mig meget til at møde Jer alle.
Mange hilsner
Maj-Brit Crone Høg

 

En stor tak til Maj-Brit, for at du vil være en del af vores Hundeskole. Min skønne datter Natascha har for nogle år side, gået til Agility, hvor vi var så heldige at Maj-Brit var Instruktør.

Jeg nød at være chauffør, for Natascha samt vores skønne Tæve Freja. At stå på sidelinjen, og se Maj-Brits hold udføre Agility var FEDT. En Instruktør der brændte for både Hund og Ejer. <3

Da der har været stor efterspørgsel på Soft Agility, er det dette Maj-Brit underviser i.

Så både min datter og jeg glæder os meget.

 

SES

Ha en skøn dag.

Sidst opdateret af .